Jeg er 56 år og praktiserer i Knebel, hvor jeg flyttede til i sommeren 2022
Jeg er certificeret lifecoach og mentor fra ID Academy, hvor jeg var tilknyttet i otte år. De sidste fire år som assistent. Jeg er også uddannet pædagog og arbejder med unge mennesker som har særlige udfordringer i livet.
Jeg tror på, at vi har det bedst når vi har sjælen med i vores indre arbejde.
Når vi lærer at lytte til og inddrager den dybere viden sjælen rummer, bliver det lettere at favne de forandringer som det indre arbejde bringer med sig.
Jeg har altid interesseret mig for- og studeret sammenhængen mellem videnskab og mystik. Jeg har læst om epigenetik, metafysik og spirituel udvikling, med mere og under uddannelsen som ID Mentor har jeg især haft fokus på sammenhængen mellem vores chakras og vores livskvalitet. Jeg har lært meget om hvordan følelsesmæssig og fysisk smerte kan lindres ved at øge bevidstheden om vores chakras og energetiske tilstand.
Jeg har sandelig også fået respekt for de metoder jeg lærte på uddannelsen som ID Lifecoach, de kan rigtig meget!